A-kasser
A-kassen er dem, der udbetaler dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Som navnet ville antyde, står det for arbejdsløshedskasse, og startede som et koncept, hvor en større gruppering af mennesker gik sammen i aftale for at indbetale til en fælles fond. I denne fond kunne et medlem erhverve sig en tilsvarende mængde af deres oprindelige indtægt, skulle befinde sig i den uheldige situation, som arbejdsløshed er. Det er derfor en god sikkerhed for dig, som er lønmodtager at have i tide og utide. Nogle gange som en tilbagelænet ro i maven om lønnen er sikret gennem din A-kasse, og andre gange som den potentielle forsørgelse af maden på bordet. Der findes både branchespecifikke og tværfaglige a-kasser, hvor begge kategorier har sine egne fordele. Priserne på begge ligger på mellem 400 og 500 kroner om måneden, hvilket er tilpasset til ikke at gøre ondt i gode tider og en rigtig god pris i de mindre gode. Fornemmelsen at være dækket ind, skulle man træde ind i en periode med lediggang, uden at man behøver at ansøge og anmode om kontanthjælp, kan have subjektivt forskellig værdi. Dog kan de fleste være enige om, at det har en gavnlig indvirkning på ens selvtillid og generelle mavefølelse om fremtiden, og hvad den end måtte bringe. A-kasser giver dermed mulighed for at fjerne en gængs kilde til bekymring for mange i deres liv, fuldstændigt.
For langt de fleste lønmodtagere vil det være godt givet ud at oprette sig som medlem af en a-kasse. Det fungerer jo som en form for forsikring om, at du vil kunne dække dine almene udgifter ligegyldigt hvor, du måtte befinde dig i dit liv. Et vigtigt forbrugerråd bør siges at være, at tage anmeldelser og anekdoter fra venner, bekendte og diverse internetbrugere- og anmeldere ganske seriøst, når man vælger en A-kasse; ligesom ved forsikringsselskaber kan der være enkelte og uheldige situationer hvorved udbetalingsløftet, der ligger helt centralt for en A-kasse aftale mellem bruger og virksomhed, skænkes med unødig tilbageholdenhed, eller for den sags skyld slet ikke bedømmes som værende gyldig. Man må rationelt konstatere, at en A-kasse der ikke kommer til ens undsætning, skulle man være et af mange ofre for en fyringsrunde, ikke er meget værd; ihvertfald ikke 400-500 kroner om måneden.
For at komme i betragtning til at få penge fra en a-kasse skal du:
- Have arbejdet mindst 52 uger (1924 timer) ud af de seneste tre år
- Have været medlem i mindst et år forud for, at du bliver arbejdsløs
- Stå til rådighed for arbejdsmarkedet – du skal kunne tage et arbejde
- Være aktivt jobsøgende – mindst sende to jobansøgninger om ugen
Hvis du lige er blevet færdig med din uddannelse, behøver du ikke at have arbejdet i 52 uger forud for at søge om dagpenge. Du skal dog leve op til de andre krav – også at have været medlem i et år. Det er derfor et godt råd at være tidligt ude, og før man egentlig føler sig usikker i stabiliteten af ens fremtidige rolle på arbejdsmarkedet, eller hvis man f.eks. har et par år tilbage af en længere uddannelse. Sagt på en anden måde er det godt givet ud at købe sin paraply, mens solen stadig skinner.
Hvorfor bør jeg være medlem af en a-kasse?
Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, vil du være nødsaget til at søge om kontanthjælp, hvis du bliver arbejdsløs. Kontanthjælp er en langt lavere sats, og de fleste vil derfor finde betydelig vanskelighed ved at klare sig, (især uden at foretage drastiske ændringer i personlige økonomiske forhold) med kun at få en kontanthjælp frem for at få dagpenge. Typisk vil en kontanthjælpsudvej på ens arbejdsløshed medføre et yderligere behov for at omstille sine vaner og generelle livsvilkår, som f.eks. betydelige nedjusteringer af ens regulære forbrug. Dette er ikke på samme måde eller i samme grad tilfældet som en dagpengemodtager. Ønsker man derfor en tilsvarende livsstil og generel livssituation under et forløb med arbejdsløshed, er dagpenge derfor den fordelagtige af de to.
A-kasser tilbyder forskelligartet hjælp og vejledning til dagpengemodtagere, der har svært ved at finde en ny plads på arbejdsmarkedet, efter de er blevet arbejdsløse. F.eks. Kurser, fif til job an- og søgning samt gruppeforløb. A-kassen afholder også samtaler med dig, hvor I taler om, hvordan du hurtigst muligt kan komme i arbejde igen.
Sammenlign a-kasser
Når du skal vælge en a-kasse, er det en god idé, at du sammenligner flere forskellige a-kasser. For så kan du nemmest muligt finde ud af, hvilken a-kasse der er den rette for dig: altså hvorved du kan finde den bedste pris, der ydermere har de fordele, der bedst passer til dit erhverv. Dette kunne eksempelvis være hvor meget et tilknytte fagforeningsmedlemsskab eller forsikring, ville koste som en pakkeløsning. Du kan i vores dropdown “vis mere” funktionalitet se tilfredshedprocenten for den enkelte og derefter sammenligne på tværs. Denne funktionalitet kan udover at læse anmeldelser og bruger-anekdoter på f.eks. Trustpilot.dk give dig en indikation på, hvor troværdige rammerne for din dagpengesikring forholder sig.
Finder du af, at en anden A-kasse kan tilbyde dig et bedre dagpengeordning end din nuværende, skal du ikke bekymre dig om at melde dig ud af din eksisterende. Dette sørger din nye A-kasse for at få gjort som en service til nye medlemmer.
Branchespecifikke A-kasser
Ligesom ved forsikringsmarkedet findes der branchespecifikke A-kasser, hvori medlemskab tilbydes til lønmodtagere indenfor særlige brancher. Typisk besidder disse A-kasser fordele, der er unikke til arbejdsområdet og dets vilkår. Når du skal vælge en a-kasse, bør du altid starte med at overveje, om du vil være medlem af en sådan branchespecifik a-kasse eller ej, givet selvfølgelig at din branche har en sådan A-kasse tilknyttet. En branchespecifik a-kasse kan for eksempel være Akademikernes A-kasse, der henvender sig til alle, der har en akademisk baggrund. Andre er 3F for ufaglærte og erhvervsuddannede og MA for akademikere i form af humanister og scient.er.
Fordelen ved at være i en branchespecifik a-kasse er selvfølgelig, at de har fuldstændig styr på, hvordan arbejdsmarkedet indenfor dit felt på tidspunktet forholder sig, samt hvorledes det har, og kan se ud i fremtiden. De kan derfor guide dig til, hvordan det vil give mest mening for dig at søge job. Derudover er det også en fordel for dig, at de har nogle kurser, der er specielt rettet mod den branche, som du er en del af. Disse kurser udmærker sig ved, hvor specifikke de er, og hvorledes de formidles af fagpersoner, der ved hvordan tingene forholder sig for lønmodtagere i din situationer. Det kan dermed nemmere undgås at vejledningskvaliteten, ikke ender med at udvaskes af generaliteter, der ikke nødvendigvis er brugbare for dit arbejdsområde eller situation.
Den branchespecifikke a-kasse skal ses i modsætning til de tværfaglige a-kasser, der optager alle medlemmer på tværs af faggrupper. Hos de tværfaglige a-kasser får du typisk en mere generel vejledning, men de har som regel også en lavere pris. Leder du efter en billig a-kasse, vil det altså typisk være de tværfaglige, der er billigere.
A-kasse i kombination med fagforening
Når du skal vælge a-kasse, kan du også overveje, om du vil have en a-kasse, der er forbundet med din fagforening. En sådan løsning kan være fordelagtigt under flere forudsætninger. Først og fremmest kan der være kontante fordele forbundet med det i form af, at du betaler mindre i kontingent, eller at du for eksempel betaler et lavere kontingent til a-kassen, mens du er arbejdsløs, hvis du er medlem af en bestemt fagforening.
Det er meget forskelligt, hvor mange penge der er at spare, så det er værd at undersøge det, når du alligevel er ved at finde ud af, hvilken a-kasse der er den rette.
Er du i tvivl om, hvad forskellen på a-kasse og fagforening egentlig er, kommer den kort beskrevet herunder.
A-kassen er som sagt dem, der udbetaler dagpenge til dig, hvis du er arbejdsløs, og er også dem, der administrerer din efterløn, hvis du er tilmeldt det.
Fagforeninger er branchespecifikke interesserorganisationer, der stiller sig som repræsentanter for arbejdende menneskers vilkår som følge af typiske erhverv: de er derfor de kvintessentielle arbejderbevægelser. Din fagforeningen hjælper dig med at sikre retfærdige lønvilkår gennem overenskomsten, der bliver udarbejdet og fastsat i møder mellem fagforening, som er repræsentanter for dine interesser og den modsatte side i form af repræsentanterne for arbejdsgivernes side af sagen. Fagforeninger er sat ind i dine arbejdsvilkår specifikt, og hvad det vil sige at være en del af din branche. Et vigtigt branchevilkår for murere eller håndværkere kunne f.eks. være den nedslidthed, der kan ramme dem, der har arbejdet mange år indenfor denne branche. Det er derfor fagforeninger, du skal gå til, hvis du gerne vil have din kontrakt læst igennem og dertil omformuleret til lægmandssprog, inden du starter på det nye job, eller hvis du kommer til at opleve konflikter i løbet af din arbejdstid på den nye arbejdsplads. Oplever arbejdsvilkår der på anden måde måtte have en problematisk indvirkning på dit helbred, er der stor sandsynlighed for, at den specifikke fagforening har kendskab til din situations omstændigheder, og vil gøre deres bedste for at hjælpe dig og stræbe efter din forløsning, da de enten selv har arbejdet i branchen, eller har haft meget med den at gøre.
Skift af a-kasse
Hvis du er medlem af én a-kasse, men gerne vil være medlem af en anden, er det helt op til dig at skifte. Medlemskab er 100% frivilligt, så du er altså på ingen måde bundet til at være medlem af en a-kasse.
Når du gerne vil skifte, skal du bare kontakte den a-kasse, som du gerne vil skifte til. Derefter sørger de for som en service, at du bliver migreret over til deres system. Dermed bevarer du den anciennitet, du har i forhold til at modtage dagpenge. Anciennitet er i en a-kasse sammenhæng udtryk for, hvor lang tid du har betalt penge til en a-kasse i løbet af dit medlemskab. Denne er for de fleste a-kasser en afgørende faktor for om de vil udbetale dagpenge til dig i tilfælde af arbejdsløshed.
Det er ikke muligt at være medlem af to a-kasser på en gang, og det er der heller ingen grund til, da du ikke kan få dobbelte dagpenge, selv hvis du var.
Gratis medlemskab som studerende
Når du er studerende, bør du melde dig ind i en a-kasse, så du har mulighed for at få dagpenge, hvis du ikke får et job, lige når du bliver færdig med din uddannelse. Da dette kan ske for rigtigt mange når de bliver færdige med uddannelse, kan det være en god sikkerhed at have. På denne måde kan du sikre, at du kan få dagpenge, skulle du befinde dig i arbejdsløshed, når din SU ophører.
Som studerende har du typisk ikke så mange penge, men det er ikke et problem i forhold til at blive medlem af en a-kasse. De tilbyder nemlig typisk gratis medlemskab når du er studerende, da de er indforstået med de økonomiske og tidsmæssige omstændigheder der præger de flestes studietid. Du skal dog selvfølgelig stadig sætte dig ind i, hvilken a-kasse der vil være den rette for din faggruppe.
Er den billigste a-kasse den bedste?
Et centralt spørgsmål. Når du begynder at se nærmere på priserne på a-kasser, vil du se, at du hurtigt kommer til at bruge 400-500 kroner om måneden på at være medlem af en a-kasse. Det er altså mange penge, der går til det. Derfor vil du selvfølgelig ikke, kunne undgå at forholde dig til, hvad prisen er, især hvis du bemærker at en af dem er særligt billig i forhold til de andre.
Men er det så det bedste at vælge den billigste a-kasse? Det kommer selvfølgelig helt an på dine præferencer. Nogle finder en større tryghed i at være medlem af en a-kasse, der kender til deres branche, for andre er det ligegyldigt, og det er vigtigere for dem, at de har den tryghed, som a-kasse uafhængigt af brancheområde giver. Branchespecifikke a-kasser er i henhold til deres fagspecificitet i stand til at læse og afkode kontrakter i henhold til dit arbejdsområde, og i forlængelse af dette give dig fagspecifik rådgivning i tilfælde af misforhold, konflikter eller andre problematikker, der kan opstå på din arbejdsplads eller under dine arbejdsvilkår. Dette kan være værdifuldt at have, især hvis du kommer til at arbejde med noget specifikt i mange år, da der undertiden kan opstå ting under de fleste arbejdsvilkår; uanset hvor glad man en måtte være for sin arbejdsplads og hvad man beskæftiger sig med på den. At have nogen der befinder sig perifert og uafhængigt af din virksomhed og det arbejdsmiljø som du befinder dig i, men samtidigt varetager dine interesser, og kan give dig rådgivning, kan være svært at sætte en pris på, dog vil de færreste være i tvivl om, at det potentielt kunne have værdi under fremtidens uforudsigelige omstændigheder.
Hvilken a-kasse du vælger, bør derfor selvfølgelig komme helt an på, hvad du lægger vægt på. Hvis en meget billig a-kasse f.eks. har et ry, som du kan bakke op med anekdoter og anmeldelser, om at være lemfældige når det kommer til udbetalinger, kan det for mange varetage større forsikring om at løftet lønsikringen opretholdes, når det skal, hvis de vælger en anden a-kasse end denne billigere men muligvis tøvende a-kasse. Men det er også træls at betale mange penge til noget man ikke nødvendigvis kommer til at bruge. Derfor kan valg a-kasser på en særlig måde, handle om temperament og personlighed når valg mellem pris og eventuel sikring skal vejes op. Det skal siges at det ikke forholder sig sådan at der findes a-kasser der ikke betaler, men der findes a-kasser der pga. f.eks. særlige kontraktmæssige forhold kunne finde på at bedømme en dagpenge-henvendelse for ugyldig til udbetaling; dette forekommer under særlige omstændigheder. Derudover er stabiliteten og jobsikkerheden af faget eller branchen man beskæftiger sig med eller er inden for, en vigtigt faktor i hvor meget man muligvis kommer til at få brug for og gøre brug af sin a-kasse. Sidst skal det siges, at du ikke bør være bange for at komme til at vælge forkert. For det er jo som nævnt altid muligt at skifte til en anden a-kasse, skulle det gå op for dig, at dine interesser f.eks. kunne varetages bedre et andet sted, eller at du foretrækker en bedre pris, f.eks. af den årsag at du finder ud af undertiden, at du ikke gør brug af din fagforening eller a-kasse nok. Og dette skift kan du også foretage uden at miste din anciennitet, hvis du er i gang med at opbygge sådan en hos et selskab, du ikke længere ønsker at være medlem af.